Klør og Tenner
Når regntung sky kryp
innover meg
då lyttter eg i mørkret ettter
dine steg
fåfengt
taust skrik eg navnet ditt ned
i puta
fåfengt
otten er der
skuggebror min har breidd teppet sitt
over meg
eg frys
Novembernakne greiner slår mot glaset
som daude hender
og det er natt
men uten fred
Røysta hans- kald mot øyret mitt
roten pust mot kinnet
klør mot strupen
Pulversveitt og tenner gnir mot tenner
spent iboge- riven sund
av han
For skuggebror min er ein mann
Eg er tørr i kjeften
kviskrar mellom sprukne lepper
"la meg vere- vær så snill-
la meg få sleppe"
fåfengt.
For han dreg fram bileter om svik
og om veikskap
atter er det slik.
Om berre du var her..
men i natt- så kom han først
og eg kjenner meg så liten.
For i natt er skuggemannen størst.
Kommentarer
Jeg har foreløpig ikke sunket så lavt at jeg plagierer andre.
Det må være rom for litt alvor også.
Takk.